oktober 16, 2013 | 14.20

BACK - WITH PROTEIN PIE

Hej alle jer, der stadig blev hængende, på trods af den lange pause. Der er sket ca tusind ting i mit liv på det seneste, er b.la flyttet sammen med Rasmus, kommet nogenlunde på plads, startet HF osv osv. Jeg savnede pludseligt det at blogge en del, så her er jeg. Der kommer til at ske et par ændringer på bloggen det næste stykke tid, men det er småting. 

Jeg ville her lige dele en lille opskrift med jer, som jeg selv har fundet lidt på. Det er denne lækre tærte, med tilhørende frikadeller, spækket med proteiner. 
Ingredienser:
Fyld: 1 stor pore. 4 mellemstore gulerødder. 4-5 "klumper", frossen helbladet spinat. Et kvart hoved blomkål. Et kvart hoved broccoli. 1 halv liter hytteost (jeg tog den med allermindst fedt). 3 æg
Dej: 5 æg. 1 dl mælk. Rugmel (se hvor meget under "fremgangsmåde")
Frikadeller: 400 g hakket kalv og svin. 2 æg. 1 løg. Lidt mælk, havregryn og rugmel alt efter farsens konsistens. Salt/peber/paprika.

Fremgangsmåde:
Dejen: bland æg og mælk. Tilsæt mel indtil dejen har en lettere klistret bolledejs-konsistens. Fordel dejen i tærteformen eller andet ildfast fad med bagepapir i. 
Fyld: Skær alle grønsager (undtaget spinat), i den størrelse man nu ønsker, og kog dem så de ikke er så bidske i tærten. Blend spinaten og pres vandet fra bagefter. Læg de kogte grønsager ned i formen oven på dejen. Bland nu hytteosten i en skål, med de 3 æg. Når det er godt nok blandet sammen, hælder man blandingen indover grønsagerne. Læg al spinaten øverst, og lav evt. dej-strimler over tærten, og pynt med tomater. Bag den i ovnen på 200 grader i 40 min+ (til den er færdig).
Bland alle fars-ingredienserne sammen i mens du venter på tærten. Steg deller. Ret simpelt og ret lækkert og ret sund.
Denne ret er endda velegnet til folk på SU, da den er nem at lave, og de grønsager man ikke lige får brugt kan man skære ud og gemme i fryseren til en anden lækker ret. Retten er til 4-6 personer, alt efter hvor meget man nu spiser, og egner sig fint til at varme op igen dagen efter. Bon apetit!

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Dejligt du endelig er tilbage! Har helt savnet at læse din blog:)

- http://the-simple-way.blogspot.dk/

nanna nova sagde ...

Jeg har også savnet at blogge! :-)